SÅRHEDEN
‘Sårheden’ er en tilstand, både sprogligt og kropsligt, hvor alt er i berøring, og alt potentielt er udsat for berøring, og hvor spørgsmålet om gensidighed rummer elementer af både voldsomhed og forvandling. Det er en poesi, der både skaber billeder, men især også vil skabe det sprog, der kan danne grundlag for, at helt nye billeder kan findes.
‘Sårheden’ viser, hvordan bittesmå ændringer i brugen af ordene kan give sproget en forvirrende retning og anden sensibilitet. Omgivelser og subjekt glider sammen, og omsorg og opmærksomhed får lov at starte her.
‘Sårheden’ er et digt, der skriver, genskriver og ødelægger citater fra en række forfattere som et forsøg på at holde, eller give slip, på de skrøbelige relationer og sproglige udsagn. Gennem skriften stilles der indirekte spørgsmål om navngivning, ejerskab, sårbarhed og hukommelse, der via naturens og sprogets gentagelser undersøges som noget, der skaber trøst, længsel og viden, hvor det indfiltrede danner mønstre mellem alt værende – menneskeligt eller ej.
64 sider
Udgivelsesdato: 13.12.2024
ISBN: 978-87-85275-02-8
Forlaget Virkelig
Vejl. udsalgspris: DKK 159,-
OM SÅRHEDEN
»Den är oerhört fin och känslig i sin precision, det är en närmast melankolisk skönhet i avsaknad av skiljetecken och paginering. Jag läser de inledande sidorna poetologiskt eller som att de ger mig villkoren för en läsning.«
– Martin Högström
»Det er sprog, der fremhæver relationer og derigennem fremdyrker det, man – med reference til det nymaterialistiske tankegods, der peges på i listen over tænkere – kan kalde en relationel ontologi; idéen om at alt, der findes, er forbundet. En idé, der danner grundlag for mere radikale former for ansvarlighed og omsorg mellem både menneskelige og mere-end-menneskelige værensformer.«
– Standart, #3 2025
»Det er et stort og stærkt værk«
»Jeg mærker vildt håb og fornyet kraft på poesiens vegne«
– Nanna Storr-Hansen
»Sprogligt lys«
– Heidi Mørch, DBC
»Sårheden er en fantastisk bok«
– Jørn H. Sværen
—